lørdag den 14. august 2010

Rustik efterårsmad på en grå sommerdag:


Det er gråvejr udenfor. Det regner ikke, men alligevel. Jeg arbejder tidligt her i weekenden, så har brugt min eftermiddag med gode venner og hjemmebagt kage. Det var egentligt meningen jeg ville have lavet en nudelret med tofu - det er på bud til 15 kr pakken i Netto i denne uge - men så opdagede jeg den kedelige porre og den halve pose kartofler i grønsagsskuffen. Så for at fejre at august er blevet en efterårsmåned, blev menuen altså rustik (åh, jeg elsker det ord!) kartoffel/Porresuppe med hjemmeristede coutoner. Herunder følger min gefühl-opskrift på retten:



Sidsels Kartoffel/Porresuppe m. ristede brødcoutoner (ca. 2 personer) :

Suppe:
Kartofler efter behag (jeg tror jeg brugte ca 10-12 mellemstore)
1-2 porrer
3 fed hvidløg
Grøntsagsboullion (vand + boullion)
Et par skefulde hakket persille
Et skvat olivenolie
Salt
Peber
Muskatnød

Coutoner:
Brød efter efter valg (jeg har brugt en skive rugbrød samt en kernebolle)
Olivenolie
Salt
Peber

Fremgangsmåde:
Skrald/skrup kartoflerne og skær dem i mindre bidder. Rens porrerne og skær dem i ringe. Hak hvidløget fint. Svits løg og hvidløg til det bliver let gyldent. Tilsæt kartoflerne og svits dem let. Tilsæt boullion så kartoflerne er dækkede - jeg brugte ca 1 liter. Kog til kartoflerne er møre, ca. 20 minutter. Brug en stavblender/foodprocessor til at blende suppen groft - jeg er selv ikke så tosset med når suppen bliver for purreret, men vurder selv hvilken konsistens du foretrækker. Tilsæt persille og smag suppen til med salt, peber og muskat. Lad suppen koge op i ca 5-10 minutter.

Imens suppen koger, skærer du brødet i tern og putter ternene i en frysepose eller lignende. Tilsæt olie og krydderier efter smag, bind posen sammen og ryst godt så olien og krydderierne fordeles på ternene. (Jeg bruger tit denne fremgangsmåde til marinering af forskellige ting - kan anbefales til hjemmelavede bådkartofler i ovnen, hvis ikke du allerede kender trikket.) Hæld coutonerne på en varm pande og rist til de er gyldne. Læg coutonerne på en tallerken så de kan køle af og blive rigtig sprøde.

Servér suppen med coutoner på toppen - jeg lover du bliver eddermæt! 

Nu er jeg selv helt fyldt med suppe og vil slå mave i sengen mens jeg ser Million Dollar Listings. Love that shit!  

2 kommentarer:

  1. mmh bliver helt sulten nu :)

    mvh. Michelle-Marie
    http://miss-michellemarie.blogspot.com/

    SvarSlet

Jeg ved du også har noget at sige!