søndag den 1. marts 2009

"Køkkenet i Karmen":

Mit køkken det er i min vindueskarm. Det lyder lidt mærkeligt, men den er god nok. Der er godnok et semirigtigt køkken tilgængeligt nede på første, men jeg synes der er småulækkert og har derfor ladet en single kogeplade flytte ind på værelset. det er hyggeligt.
Og i dag er det søndag og i får lige en lille DIY-opskrift på bundøkonomi-mad på den groovy måde: Biodynamisk byggrød med Hørfrø-drys. wow.


Jeg bruger denne letristede drys til næsten alting der kan spises af en skål. Drys på A38 om morgenen, på grød og på suppe.
Opskriften er nem: bland hørfrø, sesamfrø, græskarkerner og mandler på panden og rist til det begynder at knitre godt og grundigt. - du kan faktisk komme lige præcis de frø og kerner på panden du lyster. det er godt og så er det sundt!
Byggrøden er mere smagfuld en havregrød synes jeg og så er det smadder nemt!
Varm f.eks. 4 dl mælk til det næsten koger og tag gryden af blusset. Kom 2 dl valsede byggryn i den varme mælk og sæt gryden på blusset igen mens du rører godt rundt - grøden ska jo ikke brænde på! Når grøden begynder at blive tyk, er den klar.

Op i en skål - på med drys og så er den klar til at spise.
Hvis jeg skal svine lidt, så kommer jeg en klat sirup i midten - til den søde tand.
Hvis det skal være sundere men sødt, blander jeg lidt flydende sødemiddel i grøden inden jeg serverer den, og sparer lidt på den slags der udvidder polstringen på mit maveskind.
(Helse helse helse!)
Nu vi er ved det med det sunde, så har jeg altså bare et Fantastisk trick til en lækker snack:

"Våde Mandler"
Fyld så mange mandler du lyster i et glas (gerne et der kan lukkes) og fyld vand i glasset så mandlerne er helt dækkede. Stil glasset i køleskabet i ca 8 timer (gør det f.eks. om aftenen inden du går i seng) og så skal jeg lige love for der er lækre, saftige mandler!
Auh, jeg elsker dem!
Det var alt for dette afsnit af "Køkkenet i Karmen" med den kære Frk. Sidsel som madguru.
Enjoy.








2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med madtips til studerende imellem alt modehalløjet :-P Skal helt sikkert prøve det med mandlerne..

    SvarSlet
  2. -Jeg lover dig mandlerne er gode!

    SvarSlet

Jeg ved du også har noget at sige!