søndag den 22. februar 2009

Good to Me//Good to Me:





Brendan Benson dukkede op i shufflen i iTunes lige for lidt siden. Jeg elsker shuffle. især fordi jeg næsten er ved at blive lidt sær ovenpå al den Kings of Leon jeg har hørt de sidste par dage. Ikke fordi det gør noget, men variation har aldrig skadet nogen! Nå, men Brendan Benson trækker hurtigt paraleller til sideprojektet The Raconteurs som også tæller good old Jack White og et par medlemmer af The Greenhornes. White Stripes har altid været min svaghed og The Greenhornes er fede. Lige præcis White Stripes har lavet et cover af den Brendan Benson sang som poppede op i shufflen her til eftermiddag. Good to Me - en b-side på seven nation army singlen (jeg er dødtræt af seven nation army - striperne er meget andet). Og her til eftermiddag får i dem begge.

Jeg har været i dyrehaven her ved Århus i dag. Vi gik derud en håndfuld veninder og forsøgte at forcere dyrene til at spise en kold gulerod, men det gik ikke. Til gengæld gik jeg i jorden. bogstaveligt talt. midt i smatten gik jeg nærmest i spagat og fik så voldsomt et vådt knæ og dertilhørende røv. typisk. Endte med at stå og tørre det værste væk med trusseindlæg fundet på bunden af Panes taske. Så jeg har vasket - alt lige fra bukser til sko og jakke. glamourøst. nu sidder jeg i gamacher og monster-sweater og drømmer om sommer og varme. Det er jo så satans koldt udenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg ved du også har noget at sige!