mandag den 24. november 2008

Tre ting jeg hader:

1: Ældre damer som afskærer én. Du kender det godt. Du har småtravlt, og skal bare lige hurtigt igennem supermarkedet, du mærmer dig køen - som er halvlang - og pludseli vader en lille, krøllet dame skråt ind foran dig. Du prøver at komme udenom, men hun zigzagger, og da du vil smyge dig forbi mellem hende og hylden, rækker en slowmotion-arm ud efter tvebakkerne på hylden. Dammit! -Og hun er ikke kun i supermarkedet. Hun er på gågaden, på cykelstien, endda midt på vejen nå du kommer kørende i din fars upålidelige toyota fra '92.

2: Irrelevante og akavede samtaler med frasorterede mennesker. I gik i paralelklasse i folkeskolen. For mere end 6 år siden. Hun er afstumpet og sikkert godt tilpas som elev i random tøjforretning i fødebyen. I talte ikke sammen for 6 år siden, men nu genkender hun dig, og er med spids stemme usandsynligt meget interesseret i dig og dit liv. Det eneste du vil, er at finde en eventuel ny vinterjakke - hvilket du dropper da samtalen begynder at blive for påtvungen og mærkelig. Hvorfor kan man nogle gange ikke bare sige hej.

3: At være eneste kunde i små tøjbutikker, mens ekspedienterne sultne stirrer på én. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?", "Jeg kigger bare lidt.". Det er de ord der udveksles. De næste par minutter følger de to ekspedienters øjne dig rundt i den lille butik. Den ene retter på de bluser du lige har haft fat i. De ånder dig i nakken. Jeg får en mild form for klaus - og bailer. Gider ikke til at prøve noget. Det er garanti for ekstra dum kommunikation med ekspedienter, som jo bare prøver at være hjælpsomme.

Alt dette oplevede jeg i dag. I downtowm Grenå. Og jeg konkluderer at jeg bare ikke er så vild med småbyer en tidlig mandag eftermiddag. Jeg foretrækker en mild form for shoppingvirvar og at omgive mig med mennesker. Gemme mig - være lidt skjult. Men jeg kan ellers godt lide at shoppe alene - det er faktisk én af de eneste ting jeg virkelig godt kan lide at gøre alene.

Er der nogle af hverdagens små ting, som nogensinde går dig grueligt meget på nærverne?

1 kommentar:

  1. Haha, alt for genkendelige situationer!
    Jeg føler med dig :)

    SvarSlet

Jeg ved du også har noget at sige!